Tand- og tandkødslidelser

Home / Behandlinger / Tand- og tandkødslidelser

Caries (huller)
Caries opstår, når bakterier indlejret i en biofilm (plak) på tændernes overflade omdanner sukker og kulhydrater fra føden til syre, som nedbryder tandsubstans. Caries opstår i emaljen, eller på cementen i tændernes rødder. Typisk vil caries først give symptomer, i form af isninger, når hullet er brudt igennem tændernes emalje eller cement og ind i dentinen (tandbenet, som indkapsler tandens nerve). Når først hullet er nået ind i dentinen bliver det hurtigt dybere og vil på dette tidspunkt typisk kræve at en plastfyldning, hvis ikke man risikere tandpine og rodbehandling af tanden. Caries forebygges ved at holde rent, så biofilmen med bakterier ikke når at danne syre, samt ved hjælp af flour. Med tidlig diagnosticering af caries kan man undgå at hullet udvikler sig.

 

Tandkødbetændelse kaldes i fagsprog gingivitis.
Gingivitis er betændelse i blødtvævene rundt om tænder, dvs. tandkødet. Gingivitis giver i modsætning til paradentose (parodontose, marginal parodontitis) ikke destruktion af tændernes støttevæv, heriblandt knoglen rundt om tændernes rødder.

Tandkødsbetændelse er den mest almindelige form for sygdom i tændernes støttevæv hos både børn og voksne. Tandkødsbetændelse giver en ændring af udseende på tandkødet.

Betændt tandkød fremstår bl.a. rødt, hævet, glat i overfladen og blødende ved selv beskeden mekanisk påvirkning.

Den primære årsag til tandkødsbetændelse er kolonisering af mikroorganismer på tandoverflader i tæt relation til tandkødet. Koloniseringen sker ved at mikroorganismerne sætter sig i den proteinfilm som naturligt dannes på overfladen af tænderne. Her organiserer mikroorganismerne sig i en biofilm, som gradvist bliver mere og mere sygdomsfremkaldende jo længere tid den får lov at sidde uforstyrret. Som reaktion på biofilmen igangsættes en betændelsesreaktion i tandkødet, som fører til de symptomer vi ser klinisk.

Behandling af tandkødsbetændelse består i tandrensning, hvor tandsten og plak (biofilm) fjernes. Tandkødsbetændelse forebygges ved korrekt tandbørstning og renholdelse af mellemrum med tandtråd, interdentalbørster eller tandstikker.

 

Parodontitis (parodontose, paradentose)
Parodontitis er en destruktiv betændelse i tændernes støttevæv, dvs. tandkødet, parodontalligamentet og knoglen omkring tænderne. Parodontitis er multifaktoriel og manifesterer sig som et destruktivt immunrespons på en sygdomsfremkaldende biofilm omkring tændernes rødder. Ubehandlet kan parodontitis føre til løsning af tænder, dårlige ånde, vigende tandkød og ultimativt tab af tænder.
Parodontitis opdeles i en aggressiv form og en kronisk form. I begge tilfælde består behandlingen i at opnå fuldstændigt rene forhold og minimere fordybede tandkødslommer. Dette gøres ved instruktion og information, samt tandrodsrensninger. Behandlingen af de to former varierer ved om man henholdsvis inkluderer antibiotika eller ej.