Skip to main content

Gode råd

Hvordan man passer på sine tænder?

Vi lærer det alle sammen som børn. Tænderne skal børstes ordentligt, ellers får man huller. Det gik forældrene meget op i, og hos skoletandlægen fik man det også at vide igen og igen. Men når folk bliver voksne, er der desværre ofte en tendens til at glemme tandhygiejnen. Som om de fleste har den opfattelse, at det kun er børn, der har brug for at få tænderne børstet ordenligt mindst to gange om dagen. Men faktisk har voksne lige så meget brug for det.

Men hvordan passer man så bedst på sine tænder?

  • For det første er det vigtigt, at gøre rent imellem tænderne. Tandkødet trækker sig nemlig ofte tilbage, og det efterladet et triangelformet hulrum imellem tænderne. Det betyder, at madresterne nemt kan sætte sig fast, og hvis de ikke bliver fjernet, kan du nemt få huller eller betændelse. Det kan hurtigt løses med en tandstik eller tandtråd. Det kan også løses med en tandrumsbørster, som er en tandbørste, der ligner en flaskerenser.
  • Andet trin er at børste sine tænder. Det skal også gøres hver morgen og aften når man bliver voksen, og især om aftenen er det vigtigt, at det er det sidste man gør, inden man går i seng. Det er vigtigt at huske at komme hele vejen rundt om tanden, når man børster tænder. Især områderne tæt på tandkødet skal børstes godt, da madrester og bakterier kan sætte sig der. Det er også fordi, det er de steder, men også overser, når man kører tandbørsten hurtigt over tænderne. Det kræver altså lidt tid at børste sine tænder ordentligt, men til gengæld kan du undgå misfarvninger og belægninger, idet de ikke kan sætte sig fast, hvis dine tænder holdes rene. Det kræver kun en tandbørste og tandpasta, så kan du børste dine tænder ordenligt.
  • Det sidste trin er, at huske at kontrollere sine tænder. Kontrollér, om du har gjort dem ordentligt rent. Hvis du vil gøre dette helt ordentligt, så kan du bruge farvetabletter, som kan vise, hvor bakterierne sidder. Derudover er det godt med et mundspejl, så du nemmere kan se indersiden af dine tænder, og dermed kan holde øje med alle overflader i munden.

Med disse tre trin kan du holde dine tænder rene og hvide igennem hele livet, og dermed undgå grimme og misfarvede tænder. Det er også et godt råd at give videre til sine børn, og lære dem, at det skal gøre hele livet, og ikke kun når de er små. Og så kræver det ikke engang særlig meget, så der er ingen undskyldning for ikke at få det ordnet.

tandeftersyn

Hvorfor skal man bruge tandtråd?

Det er de færreste der ved det, men tandtråd er en enormt vigtig ting, når det gælder god tandhygiejne. For mange er en tandbørstning morgen og aften nok, men faktisk fjerner det slet ikke alle de bakterier der sidder i munden. Derfor er tandtråd vigtigt. Det fjerner nemlig de bakterier der sidder imellem tænderne, der hvor tandbørsten ikke kan nå ind. Det er ofte her madresterne samles. Tandkødet har det nemlig med at trække sig tilbage, og det betyder, at der formes et slags hulrum imellem tænderne, hvor madrester og bakterier altså sagtens kan ”gemme” sig fra tandbørsten. Disse madrester kan kun fjernes, ved at bruge tandtråd, og ved at bruge den ordentligt. Det er altså heller ikke nok, kun at bruge den engang imellem, og kun gøre det i fem minutter.

Det er vigtigt, at komme igennem alle mellemrum mellem tænderne, og det er vigtigt at få det gjort så ofte som muligt. Det bedste ville være, hvis du kan få gjort det til en vane, og på den måde automatisk have en trang til at gøre det efter hvert måltid. Så fjernes madrester og bakterier hurtigt, og du slipper for at føle det som en dum pligt. Men hvad sker der så, hvis du ikke følger disse råd? Når du ikke fjerner de bakterier der sidder imellem tænderne, så risikerer du at få huller. Faktisk skyldes 8 ud af 10 tilfælde af huller i tænderne, at der ikke er blevet fjernet plak og bakterier på ”sidefladerne” af tænderne.

Derudover kan det også irritere dit tandkød, og det kan i sidste ende give tandkødsbetændelse, som er både smertefuldt og ubehageligt. Hvis tandkødsbetændelse rammer, kan det hos nogle føre til parodontose, som er en sygdom i tændernes støttevæv. Nogle mennesker forsøger sig med tandtråd, men oplever, at de begynder at bløde, når de bruger det. Dette skyldes, at man bruger tandtråden forkert. Det er vigtigt at man er opmærksom på at lirke tandtråden stille forbi det sted, hvor de to nabotænder sidder tættest. Forsøger du at klemme den igennem, risikerer du nemlig, at du banker tandtråden op imod tandkødet, og det kan både gøre ondt og forårsage blødninger. Så husk at være nænsom og forsigtig, når du bruger tandtråd, men husk samtidig også, at det er vigtigt at huske at bruge det. Hvis du bliver i tvivl om, hvordan man bruger det, eller om du bruger det for meget eller for lidt, så kan du altid spørge din tandlæge til råds. De fleste vil også gerne demonstrere for dig, hvordan man bruger tandtråd optimalt, så hold dig endelig ikke tilbage med at spørge.

Hvorfor er det vigtigt at børste tænder?

Når vi har spist, sætter der sig rigtig mange madrester og bakterier omkring vores tænder. Disse bakterier kan danne en syre, som ætser overfladen af tænderne, det kan efter længere tid betyde, at ætsningen bliver så omfattende, at der dannes et hul. Et hul i tænderne kan ikke mærkes, når det er lille, men jo større det bliver, jo mere smertefuldt kan det blive. Så selvom du regelmæssigt går til tjek ved tandlægen, er det stadig meget vigtigt at børste sine tænder.

Når du børster dem fjerner du nemlig de bakterier der lægger sig på overfladen, og dermed undgår du ætsning af tændernes overflade. Hvis du ikke børster dine tænder, kan du også ende med at få parodontose. Dette er en betændelsestilstand i den knogle, som tandroden sidder fast i.
Denne betændelse kan føre til, at knoglen langsomt ædes op, og efter noget tid vil tanden begynde at føles løs. Det giver sjældent bemærkelsesværdige symptomer, og kan være undervejs i årevis, men sygdommen kan altså forebygges, med en god tandhygiejne. Og det er umuligt at have en god tandhygiejne, hvis du ikke børster dine tænder. Det er altid vigtigt at børste sine tænder både morgen og aften, men nogle kostvaner kræver mere børstning end andre. Hvis dine tænder har været i kontakt med sukker og søde sager, så er det især vigtigt at få fjernet bakterierne fra tænderne. Ting der klistrer om tænderne, som karameller og tørret frugt er også vigtigt at få fjerne fra tænderne igen, da det giver meget grobund for bakterierne ellers. Derudover skal man også passe på med, hvad man drikker. De fleste mennesker kan godt lide sodavand, og især cola er et hit.

Men dette kan også medføre skader i tænderne. Syreskader er nemlig et voksende problem i Danmark, og det kommer især fra det store forbrug af sodavand. Heldigvis er det muligt i Danmark at komme til en relativ billig tandlæge, så hvis du har en sød tand, så husk for guds skyld at få børstet dine tænder grundigt mindst to gange om dagen. Det gælder sådan set også hvis du ikke har en sød tand. Lige meget hvad, så er det vigtigt at få det gjort, hvis du vil have pæne tænder i lang tid, og hvis du ikke ønsker at få forskellige slags sygdomme eller problemer med din mund. Det kan være både smertefuldt og belastende at døje med betændelsestilstande i munden, så det er derfor det er vigtigt, at du husker tandbørsten. Og husk at gøre det ordentligt, nu de er i gang. Også selvom det tager ti minutter længere tid en det plejer. Det er kun en hjælp for dig selv og dine tænder.

Pige børster tænder